Et tandimplantat anvendes til at erstatte en eller flere manglende tænder.
Et tandimplantat sættes fast i kæbebenet og er en oplagt behandling, hvor nabotænderne til den eller de mistede tænder er intakte eller kun har mindre fyldninger.
Sådan fungerer det
Et tandimplantat består af en skrue af titanium, der sættes fast i kæbebenet. Oven på skruen påsættes en tandfarvet porcelænskrone. Titaniumskruen og porcelænskronen erstatter dermed henholdsvis den mistede tands rod og tandkrone.
Derudover kan et tandimplantat indsættes for at få en aftagelig protese til at sidde godt fast i munden, så du opnår en bedre tyggefunktion og en højere livskvalitet, end en traditionel protese kan give.
Altid høj kvalitet ved tandimplantat
Hos Tandlæge Kit Korsgaard samarbejder vi med vores dygtige kirurg og dentallaboratorier med henblik på at kunne tilbyde den mest optimale løsning, når vi skal indsætte et implantat.
Vi anvender naturligvis kun godkendte og kvalitetstestede implantatsystemer.