Årsag til rodbehandling
Hvis du har fået et hul i en tand, som strækker sig helt ind til tandens nerve, trænger der bakterier ind og giver betændelse i nerven. Dette kan medføre smerter, og det er nødvendigt med en rodbehandling, hvis tanden skal bevares.
En fyldning, der ligger tæt på tandnerven, eller en fraktur, som strækker sig helt ind til nerven, kan også kræve en rodbehandling.
Nyeste behandlingsteknik
På vores klinik benytter vi den nyeste teknik til rodbehandling, hvilket sker i form af maskinel udrensning af tandens rodkanaler. Dette medfører et langt bedre resultat og forkorter også behandlingstiden væsentligt.
Vi er naturligvis opmærksomme på eventuel tandlægeskræk og tager hensyn til dette, når vi laver en rodbehandling. Det er sjældent, at vores faste patienter skal have lavet en rodbehandling, fordi vi er meget omhyggelige med forebyggende tandbehandlinger.